Gå til sideindhold

EVENT pilot

Har du lyst til at være med til at skabe Hillerøds fedeste ungefællesskaber?

 

Hvis du kan svare JA til det, og du går i 7. klasse, så er Event-pilot-uddannelsen måske lige noget for dig!

 

På holdet arbejder vi sammen gennem 7. og 8. klasse med at gøre gode idéer til virkelighed. Du lærer at planlægge events, samarbejde med andre og skabe aktiviteter, som gør en forskel for unge i Hillerød.

 

Vi bruger kreative og sjove metoder, hvor alle bliver hørt, og hvor dine idéer er med til at forme de aktiviteter, vi laver. Forløbet er meget praktisk, så du kommer ikke bare til at sidde og lytte. Du skal selv være med til at prøve ting af, tage ansvar, præsentere idéer og være en aktiv del af fællesskabet.

 

Som Eventpilot kan du bl.a. komme til at:

  • Planlægge og afholde 4 KRAM-fester for alle 7. klasses elever i Hillerød
  • Udvikle nye og spændende aktiviteter for unge i Hillerød gennem UngHillerød
  • Være medarrangør på koncerter og deltage som frivillig ved andre spændende arrangementer
  • Arbejde tæt sammen med andre unge, der også brænder for at skabe gode oplevelser

 

 

Kort sagt:

Hvis du har idéer, gåpåmod og lyst til at være med til at gøre Hillerød endnu sjovere for unge, så er Eventpilot-uddannelsen lige for dig.

 

For at komme i betragtning som Eventpilot SKAL du udfylde denne ansøgning og sende den sammen med et vellignende foto til Barbara på: barho@hillerod.dk - senest d. 16/9 kl. 23:59.

Apricore logo