| Personlige kompetencer |
|
|
| Sociale kompetencer |
|
|
| Faglige kompetencer |
|
Har du lyst til at lave dine egne smykker eller prøve kræfter med metalsløjd?
Så kom med på et kreativt weekendhold, hvor du designer og fremstiller dine egne smykker eller små brugsting. Eller giver dine gamle smykker og sølvskeer nyt liv.
Hvad kan du lave?
Du bestemmer selv dit projekt – fx:
Ringe, armbånd og halskæder
Bæltespænder med bælte
Lysestager eller lamper
… eller noget helt andet – kun fantasien sætter grænser
Det lærer du
At gå fra idé til færdigt produkt
Grundlæggende teknikker: savning, filing, lodning, smeltning, slibning og polering
At arbejde med materialer som:
Sølv
Kobber
Messing
Underviser
På holdet møder du Kristian, som er uddannet guldsmed og tidligere underviser på Københavns Tekniske Skole. Han har desuden arbejdet hos blandt andet Georg Jensen og Ole Lynggaard, så du får undervisning af en meget erfaren fagperson.
Praktisk information
📅
Tid:
Lørdag d. 21. og søndag d. 22. november kl. 10.00–15.00
📍
Sted:
Lillerød Skole, Frederiksborgvej 65, 3450 Allerød
(bus direkte fra Allerød Station)
💸
Pris:
200 kr. til materialer og ædelmetaller - betales ved tilmelding. Du har først plads på holdet, når betalingen er modtaget.
👉 Husk madpakke – vi sørger for vand og saftevand.