Praktisk information
Du skal have gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere,
før du kan få udstedt kørekort til lille knallert. Kurset skal være gennemført inden den praktiske prøve på knallertholdet. Dette kursus tages særskilt og er ikke en del af køreundervisningens 30 lektioner.
Du skal betale ved tilmeldingen til knallertkøreskole/ førstehjælp.
Ved manglende betaling, sender vi betalingspåmindelse på sms samt via digital post. Ved fortsat manglende betaling bliver tilmeldingen slettet. Prisen er kr. 1000,00 som dækker både førstehjælp og knallert.
Når du tilmelder dig og betaler,
kommer du automatisk på venteliste til kurset i førstehjælp samt knallertkøreskolen. Indkaldelse bliver sendt til digital post til dig (hvis du er fyldt 15 år) og dine forældre.
Efter gennemførelse af førstehjælpsbeviset
får du tilsendt et link på din mail med dit kursusbevis. Det er dit eget ansvar at gemme dit bevis for førstehjælp. Derfor er det en god idé at at gemme det som pdf-fil i din egen e-boks eller få hjælp af dine forældre til at gemme det. Ungdomsskolen har ikke adgang til bevissystemet og kan ikke udskrive et nyt, hvis du mister det.
Kontakt UngHillerød tlf. 72328796, mellem kl. 09 - kl. 15.30, mandag til torsdag samt fredag mellem kl. 9.00 - 14.00, hvis du har spørgsmål.
Senest opdateret 09.05.2025 14:45 af LMI