Du kan tilmelde dig knallertkøreskolen, fra du er 14 år og 6 måneder gammel. Vi indkalder efter alder, dvs. de ældste først uanset tilmeldingstidspunkt. Alle tilmelder sig ventelisten ved tilmeldingen.
Vi indkalder, når der er 12 tilmeldte. I øjeblikket er der ikke mange, der ønsker at tage knallertkørekort. Derfor opfordrer vi til, at du så vidt muligt tilmelder dig i god tid, inden du skal bruge det. Du kan ikke forvente, at du kan komme på et hold, hvis du først tilmelder dig lige op til din 15 års fødselsdag.
Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende. Du får ikke returneret din indbetaling, hvis du fortryder tilmeldingen. Vi planlægger forløbet med eksterne undervisere, som skal have løn uanset, hvor mange deltagere, der er på holdet.
Du skal have et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, som højst må være et år gammelt. Kurset skal være gennemført inden den praktiske prøve i knallertkørsel.
Hvis du tilmelder dig på ungdomsskolens kontor, skal du medbringe pas eller det gule sygesikringsbevis. Du kan betale enten kontant eller på Mobile Pay 658495.
Vi sender besked til dig via sms, når indkaldelsen er sendt til din digitale postkasse. Vi sender indkaldelsen til dig, hvis du er fyldt 15 år samt dine forældre.
Pasfoto (max 1 år gammelt) samt printet bevis for kursus i førstehjælp skal afleveres inden den praktiske prøve på knallertholdet.
Hvis du er fyldt 15 år, når du har bestået den praktiske prøve, får du et midlertidigt kørekort af ungdomsskolen, jf. kørekortbekendtgørelsens § 79, stk. 2. Alternativt kan du hente dit kørekort på UngHillerøds kontor, når du fylder 15 år. Vi må ikke sende det / maile til dig pga. reglerne i persondataforordningen.
Du modtager det endelige kørekort med posten fra borgerservice. Du kan forvente lidt tid, fra du har bestået kurset til du modtager det endelige kort.
Senest opdateret 09.05.2025 14:49 af LMI