Personlige kompetencer | ||
Sociale kompetencer | ||
Faglige kompetencer |
Er du mellem 13 og 18 år, og er du vild med at skrive? Så har du mulighed for at gå på forfatterskole for unge. Her vil du blive undervist af udgivende forfattere, der kan løfte din skrivning til et nyt niveau. Vi starter med en skriveworkshop på biblioteket, hvor eleverne på holdet kan lære hinanden bedre at kende. Herefter mødes holdet én gang om ugen.
Alle kan være med, uanset om man har skrevet meget eller bare gerne vil i gang. Første modul løber fra september til december, hvor man arbejder med sine egne tekster. Hvis der er tilslutning fra deltagerne, er der mulighed for et modul 2, hvor holdet arbejder frem mod at lave deres egen fælles udgivelse.
Forfatterskolen er et samarbejde mellem Hillerød Bibliotekerne og Ung Hillerød.
Undervisningen foregår hver mandag kl. 16.00-17.30, hvor første mandag er d. 23/9 2024.
Der er stadig ledige pladser på holdet.
Undervisningen foregår på Hillerød Bibliotek, hvor vi mødes i forhallen.
Senest opdateret 18.09.2024 14:24 af LMI